​Lindring af symptomer med Kranio-Sakral Terapi​

Hos Virum Fysioterapi tilbyder vi Kranio-Sakral Terapi for at lindre dine symptomer, og vores klinik er let tilgængelig, uanset om du kommer i bil eller med det offentlige fra eksempelvis Holte, Lyngby eller omegn.

Hvad er Kranio-Sakral Terapi?

Kranio-Sakral Terapi er en blid og nænsom behandling med dybtgående virkning både fysisk og psykisk.

Kranio-Sakral terapi er især velegnet til:

  • Hovedpine/migræne
  • Stress og stressrelaterede sygdomme
  • Problemer i sanse- og bevægeapperatet
  • Nakke-, ryg- og bækkensmerter
  • Menstruationsproblemer
  • Til spædbørn: kolik, uro, ammeproblemer, mistrivsel
  • Efterbehandling efter operationer
  • Piskesmældslæsioner
  • Bidfunktions- og tandproblemer.

Behandlingen retter sig mod det kraniosakrale system. Det består af kraniet, korsbenet og hjernehinderne samt cerebrospinalvæsken (hjernevæsken), der fungerer som et hydraulisk pumpesystem. Væsken beskytter og nærer vores nervesystem.​

En ubalance i det kraniosakrale system kan opstå allerede under fødslen, hvor kraniet er blødt og bøjeligt, og hvor det udsættes for et voldsomt pres.

Kolik, uro, mavebesvær og søvnforstyrrelser kan være symptomer hos din baby. Ubehandlet kan disse udvikle sig til koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder eller i voksenalderen til lidelser helt andre steder i kroppen.

Ubalancer kan også opstå senere i livet efter ulykker, overbelastning eller sygdom.

Hvad er formålet med Kranio-Sakral Terapi?

Formålet med Kranio-Sakral Terapi er at genoprette disse ubalancer og frigøre spændinger imellem knoglerne. Behandlingen påvirker bindevævet, der holder hjernen på plads, og den virker stimulerende i forhold til hjernevæsken og blodgennemstrømningen.

Hvordan foregår behandlingen?

Behandlingen foregår påklædt, liggende afslappet og behageligt på en briks. Den er smertefri og dybt afspændende. Tryk påføres blidt på hoved, nakke, rygsøjle og korsben. Oftest er der behov for tre behandlinger - 

i kroniske tilfælde dog flere og med opfølgning.

Det er forskelligt, hvordan man reagerer på behandlingen.

Behandlingen virker udrensende på såvel psyke som fysik.

Du opnår mere energi, målrettethed, overblik og en velfungerende krop.

Kontakt os og book en tid til behandling

Du er altid meget velkommen til at kontakte os og booke en tid hos vores Kranio-Sakral terapeut. Du kan ringe og bestille tid på telefon 

45 85 64 34, eller du kan booke tid online. Har du spørgsmål angående priser eller lignende, kan du også skrive til vores e-mail 

info@virum-fysioterapi.dk.​

Virum Fysioterapi

Geels Plads 20, 2. Sal, 2830 Virum

Telefon: 45 85 64 34 • E-mail: info@virum-fysioterapi.dk 

CVR: 27981127