Kroppen er en kompleks organisme, hvor knogler, led, bindevæv, nerver, muskler og organer arbejder sammen og påvirker hinanden. Osteopater specialiserer sig i, hvordan disse forskellige kropsdele påvirker hinanden samt undersøger og behandler ud fra følgende principper:
- Kroppen er en helhed og skal betragtes og behandles som sådan.
- Kroppen kan under de rette betingelser hele og helbrede sig selv.
- Kroppens strukturer og funktioner er gensidigt afhængige af hinanden.
Vi tilbyder osteopati i vores klinik i Virum, let tilgængelig uanset om du kommer fra Lyngby, Holte eller omegn.
Behandlingen tilrettelægges ud fra en grundig undersøgelse af patienten og i tæt samarbejde med denne. Behandlingsformen er manuel, dvs. med hænderne, hvor en bred vifte af skånsomme teknikker anvendes. Patienten vil modtage vejledning i eventuelle adfærdsændringer og øvelser, så vedkommende selv aktivt kan deltage i processen for at blive og forblive symptomfri.